Ingen skal blive syge af at trække vejret
Hvert år dør omkring 4000 mennesker for tidligt som følge af udendørs luftforurening i Danmark. Det svarer til 7 procent af alle dødsfald. Det gør udendørs luftforurening til danskernes tredjestørste risikofaktor i forhold til dødelighed kun overgået af rygning og fysisk inaktivitet.
Udover dødsfald bliver i tusindvis af mennesker hvert år syge af astma, luftvejslidelser, hjertekarsygdomme, sukkersyge, og demens pga. luftforurening. Den bidrager også til, at babyer bliver født for små. Alle i Danmark udsættes for sundhedsskadende luftforurening, men ikke alle er påvirket ens: Børn, gravide, ældre borgere, og kroniske syge er mest sårbare og dem, som opholder sig længst tid og tættest på kilderne, hvor luftforureningen er højest, er mest udsatte.
“Ingen bør blive syge af at trække vejret”, siger professor Zorana Jovanovic Andersen, Københavns Universitet. Hun er af initiativtagerne bag en konferencen om luftforurening, som er finansieret af Novo Nordisk Fonden i regi af Challenge-platformen.
Men vi er ikke selv herrer over, hvor meget luftforurening vi udsættes for. Derfor er politisk handling nødvendig både internationalt på FN og EU-niveau, i det danske folketing, i den enkelte kommune, i industri, produktion og landbrug samt på individniveau, så luftforureningen kan nedbringes til gavn for vores sundhed og klima.
Derfor afholder Challenge-platformen i samarbejde me IDA Miljø et offentligt møde for alle med interesse for luftforurening, helbredseffekter og løsninger. Det er 15. maj 2023, og du er velkommen. Læs mere her og meld dig til.